FOA STORSTRØM FLYTTER…

v/afdelingsformand Morten Nielsen
FOA Storstrøm

FOA STORSTRØM FLYTTER…
Den 1. juli 2024 flytter FOA Storstrøm til Vordingborg
Adressen er Rådhustorvet 15.1, 4760 Vordingborg.  

Tættere på midten:
Med flytningen kommer vi, som faglig organisation, tættere på ”midten” af vores geografiske dækningsområde.  

Vi er tæt på, såvel fysisk, online og pr. telefon. 
Vores nye lokaler er centralt beliggende i Vordingborg, lige knap 950 meter fra stationen. Der er gode parkeringsforhold, og de er lige udenfor bygningen, hvor vi får til huse. 

På vegne af afdelingens daglige ledelse, syntes vi dette er en utrolig god nyhed. 


Der kan fortsat bookes tid på områdekontor i Maribo
- Medlemmerne skal kunne forvente hurtig hjælp. 
–Vi har fokus på dialog og kontakt med vores medlemmer og tillidsvalgte
- Vi udvikler arbejdet med fag og faglighed. 

Er du en af dem, der syntes vi kommer længere væk? 
Så husk, at vi er stadig også tilgængelige på både mail og telefon. Der kan også fortsat bookes tid på vores områdekontorer. 

Områdekontor i Nakskov flytter:
Fra den 27. maj 2024 flytter områdekontoret i Nakskov til Nygade 21, 4900 Nakskov. Kontoret i Nakskov er åbent efter aftale. 

Nyt Områdekontor i Næstved
Vi har fået en aftale på plads med 3F Sydsjælland, om lån af et kontorlokale. Derfor bliver det fra den 1. juli 2024 fortsat muligt, at booke en tid i Næstved, efter forudgående aftale.  Vores områdekontor i Næstved vil have til huse hos 3F Sydsjælland, Holsted Park 29, 4700 Næstved.



Vores åbningstider er uændrede 
Hent info om vores åbningstider her


1. maj: 

Blev markeret flere steder i vores geografiske område. Heldigvis var vejret med os, og der var både gode taler med vigtige budskaber, sange, morgenmad og meget mere.  Tak til alle jer der mødte op, og bidrog til den gode stemning. 


Resultat af urafstemning fra FOA Storstrøm i forbindelse med OK24: 
 I FOA Storstrøm udgjorde JA stemmeprocenten 87,6% og NEJ stemmeprocenten 12,4%. Det svarer til at 3031 medlemmer har sagt ja og 428 har stemt nej

Lad det være sagt med det samme: 
En af de store forskelle på en ”fagforretning” og en OK- fagforening er netop medlems indflydelse:
Det koster penge at forhandle en overenskomst, og sikre medlems indflydelse. Det bruger vi mange ressourcer på. Derfor vil vi også gerne takke alle, der støtter op om os som fagforening, og som har medvirket til at støtte op om medlemsindflydelsen, ved at give jeres mening til kende. 

Har du ikke fået din OK24 lønstigning endnu?
Vær opmærksom på, at det ikke er alle der er omfattet af de OK24 lønstigningerne, der har nået at få deres stigning udbetalt med april lønnen. Så vi opfordrer til, at man tjekker sin lønseddel en ekstra gang i april og maj.
Kommer lønstigningen først til udbetaling i maj, skal det ske med tilbagevirkende kraft, så april måneds stigning også kommer med. 

Vil du se hvad det betyder for din løn? 
Så kan du finde både det nyeste og tidligere lønmagasiner i lønmagasin-boksen i højre side her;


Lukkedage i faglig afdeling i maj
Alle lørdage, søndag og helligdage
Fredag den 10/5-2024 og fredag den 24/5-2024, holder afdelingen lukket
Er du faglig medlem, og har du akut brug for hjælp, så henvises til vores nødtelefoner. 
Du finder info om nødtelefoner her

Ordinær generalforsamling:

Onsdag den 27. november 2024 afholder vi vores 1. ordinære generalforsamling, 
så gerne sæt X i kalenderen allerede nu 
Kom og støt op om din lokale fagforening. 


Næstved Rygcenter og BonBon-land
Hvad har de til fælles?
jo, det har det til fælles at vi begge steder har forhandlet nogle gode medlemstilbud til faglige medlemmer.

Du finder link til mere info om de to medlemstilbud her:

BonBon-land

Næstved Rygcenter


FOA er på landsdækkende radio i maj, med dette radiospot:
Det er kun fagforeninger som FOA der må forhandle din overenskomst
og din løn er netop blevet bedre.

FOA kæmper altid for bedre løn- og arbejdsvilkår, og vi er der også for dig, når du har brug for juridisk hjælp, et løntjek, eller masser af gode rabatter.                             
Vi står stærkere jo flere vi er  
meld dig ind i FOA nu.


Ønsker alle en god sommer 

Venlig hilsen

Morten Nielsen
afdelingsformand
FOA Storstrøm
    Afdelingsformand Morten Nielsen FOA Storstrøm